2007 Idrias Chardonnay
D.O. Somontano, Spanien

Idrias Chardonnay er lavet på 100% Chardonnay-druer. Efter fermenteringen har vinen ligget to måneder på nye franske egefade.
Vinen har en gylden farve, og den hænger pænt på glasset. Duften er kompleks med modne æbler og moden banan som nogle af de mest fremtrædende elementer. Det erikke en typisk Chardonnay, for nødderne mangler, men der er en dejlig masse moden frugt i den. I munden genfinder man bananerne. Vinen er ikke tør, men smager lidt frisk og sødligt.
Vinen skal serveres ved 6-8 grader – tag den ud af køleskabet 15 minutter før den skal drikkes. Vinen behøver ikke mad, den vil være perfekt som aperitif, men den gør sig også sammen med lyse retter som kylling eller skinke, og så er den bare helt vidunderlig når man serverer den til hvide asparges med hollandaise og skinke!
Læs mere om Bodegas Sierra de Guara og Somontano her...
