2010 Solmayor Joven Roble

Vi har godt nyt til alle jer som tidligere har været glade for Ribera del Riansares fra La Mancha i Spanien: Bodegas Soledad har lavet en ny vin, Solmayor Joven Roble som er på samme niveau som Ribera del Riansares men billigere! Det er en vin der i meget høj grad vinder i samspillet med mad og det er en stor fornøjelse at kunne gøre den til månedens vin i denne måned!

Solmayor Joven Roble er lavet på 100% Cencibel-druer (det lokale navn for Tempranillo). Den har ligge fire måneder på en blanding af franske og amerikanske egetræsfade.

Solmayour Joven Roble er en ganske dejlig sag! Duften er flot: Blommer, brombær, egetræ og lidt rosiner. Vinen er i god balance, den efterlader syre på tænderne men det kradser ikke i halsen! Samtidigt har den en behagelig sødme, og det er en vin som rigtigt mange vil synes om.

Vinen må gerne serveres let kølig og så skal man være opmærksom på, at det er en madvin – den har godt af at blive serveret til  smagfulde retter, fx Carapulca, en lækker sammenkogt spansk ret.. 

 

Liber Vin - Viborgvej 379A - 8920 Randers NV - Tlf. 2066 6906