2010 Prios Maximus Roble
D.O. Ribera del Duero, Spanien

er lavet på 100% Tempranillo. Druerne er håndplukkede. Efter fermenteringen på ståltanke har vinen ligget 6 måneder på amerikanske egefade. 2010 Prios Maximus Roble er utroligt flot i glasset: Den har en meget dyb farve med violette toner og gardinerne hænger godt ved. I næsen er der masser af mørke bær (kirsebær og blåbær) og toner af både yoghurt og noget ristet i retning af kaffe, karamel og ristede nødder. Vinen er i god balance og i munden genfinder man både bærrene og de ristede nuancer. Det er en saftig sag, den er krydret på tungen og man genfinder det ristede i smagen.. Det er en rigtig dejlig vin, der fint kan gemmes nogle år, men allerede i dag er den dejlig. Den bør serveres ved 16-20 grader, og den passer til smagfulde retter, fx svinemørbrad i svøb men den vil også kunne bruges til el elegant nytårsmiddag med flamberet kalvemørbrad.
.Læs mere om Bodegas de los Rios Prieto og Ribera del Duero her...
