Coq au Vin (4 pers.)

Da vi om bare fire uger får besøg af Katharina fra Bodegas de los Rios Prieto var vi ikke i tvivl om, at det skulle være en af PRIOS-vinene der skulle være månedens vin i oktober. Alle PRIOS-vinene er kraftfulde og vi valgte derfor at lave en meget lækker og kraftfuld udgave af Coq au Vin (selvom det er en fransk ret....) som månedens opskrift. Og så testede vi PRIOS-vinene: Resultatet? PRIOS Maximus Roble klarede sig helt eminent sammen med den smagfulde ret!

Coq au Vin (4 pers.)

Ingredienser:
1 stor unghane, 1300 gram
30 g. smør
1 spsk. olivenolie
75 gram bacon
½ dl. cognac
½- ¾  flaske rødvin
1 buket af krydderurter (laurbærblad, timian, persille)
ca. 15 chalotteløg
1 fed hvidløg
250 g. små faste champignon
et bundt persille 

Bacon og chalotteløg brunes af i halvdelen af smør og olivenolie. 

Unghanen deles i 6-8 stykker og brunes godt på alle sider i resten af smør og olie. 

Cognac hældes over de brunede fjerkræstykker og antændes. Lad flammerne dø ud og hæld herefter rødvinen på. Kom krydderurtebuket og hvidløg ved og læg låg på. Lad retten småkoge i godt 50 minutter. 

Skyl og rens champignoner og skær roden af. Svits de duppede champignoner i resten af smørret i en anden gryde. Når unghanestykker har kogt ca. 40 minutter lægges champignoner samt løg og bacon ved og koger med resten af tiden ved svag varme.

Når unghanestykkerne er møre, tages de op, og krydderurterne fjernes hvorefter væden koges ned til den har en pæn konsistens.

Retten serveres i et dybt fad med masser af friskhakket persille over sammen med en lækker kartoffelmos.

 

 

Liber Vin - Viborgvej 379A - 8920 Randers NV - Tlf. 2066 6906