Rabarbersuppe med basilikumis (6 personer)

 

 

Vejret har bare været vidunderligt i maj måned, har lige hørt at det har været den mest solrige maj i 50 år! Sammen med solen og sommeren kommer også nogle af de bedste grøntsager frem og i denne måned har vi valgt at lave en opskrift hvor både rabarber og jordbær indgår - så kan det næste ikke blive mere sommeragtigt!

Sammen med denne dessert hører en sød men frisk dessertvin og vi har valgt en vidunderlig Moscato d'Asti:

 

Kold rabarbersuppe:
1 l. vand
500 g sukker
500 g rabarber
saften af 1 citron
½ stang polynesisk vanille
2 nelliker

---------------------------

2 bakker jordbær (1000 g)

 ---------------------------

Basilikum-is:
½ l. madlavningsfløde (18’%)
125 g sukker
4 æggeblommer
30 g. basilikumblade  (ca. 1 bundt)
½ stang vanille

 

Rabarbersuppe:
Snit rabarberne fint, kom dem i en gryde med vand, nelliker og vanillestang (uden korn). Kog det i 15 minutter. Si og rør saften med sukker. Lad det afkøle lidt og tilsæt vanillekornene. Smag til med citronsaft.

Hæld rabarbersuppen over rensede og plukkede jordbær og lad det trække i køleskabet et par timer.

Basilikumis:
Giv fløden et opkog med sukker og vanille. Træk gryden af ilden og skrab vanillekornene ud i fløden. Pisk æggeblommerne i en ad gangen og fortsæt piskningen over svag varme til massen tykner en smule.

Hæld massen i en skål og lad det afkøle lidt. Hak basilikumbladene fint og læg dem i. Når det er yderligere nedkølet sættes det i køleskabet til temperaturen er ca. 5 grader. Herefter køres det på ismaskine.

Servering:
Anret suppen i dybe tallerkener med en klump basilikumis på toppen.

 

 

Liber Vin - Viborgvej 379A - 8920 Randers NV - Tlf. 2066 6906