2009 Brivio Vini, Baiocco
Merlot di Ticino DOC, Schweiz

Brivio Vini Baiocco (Baiocco er gamle mønter fra Italien) er lavet på 100% Merlot-druer. En tredjedel af druerne har ligget på franske egetræs-fade, hvilket er med til at give vinen karakter og personlighed!
Vinen har en flot klar farve og den hænger pænt på glasset. Der er masser af bær i næsen, og vinen er i god balance. Tanninerne er bløde og Baiocco er et meget behageligt glas vin.
Baiocco bør drikkes let afkølet (15 grader) og passer til retter med lyst kød, fx svinemørbrad med porrer i safranfløde og spinat-pasta! Den kan også gemmes i nogle år, og med alderen vil bærrene i duften ændre sig til toner af tobak.
