Vega Vella Red Graciano Single-Varietal

255.00 DKK


I februar 2020 deltog jeg i Food & Wine 2020 – et stort arrangement hvor 86 vinproducenter fra Rioja havde inviteret 62 vinimportører fra hele verden til Logrono, hovedbyen i Rioja. Arrangementet løb over to dage, hvor man på den første dag have 16 møder af ½ times varighed med 16 forskellige vinproducenter. Den anden dag besøgte man tre af de vinproducenter man havde haft “speed-dating” med den første dag.

 
En af de producenter der gjorde størst indtryk på mig var Bodegas Cornelio Dinastia og deres vine – de er af meget høj kvalitet – og vi tog derfor to af deres vine hjem allerede sidste år. Og nu har vi udvidet vores sortiment med endnu en af deres fantastiske vine, Vega Vella, red Graciano Single-Varietal, en biodynamisk vin!


Vega Vella Red Gracian Single-Varietal er lavet på 100% Graciano-druer. At vinen er biodynamisk betyder at druerne er biodynamisk dyrket. De krav der gælder i forhold til vindyrkning og vinificering i forbindelse med økologisk vin, er endnu skrappere – der bruges ikke kunstgødning og sprøjtegifte og tilsætningen af sulfitter (svovl) begrænses. Herudover arbejder man med naturens kredsløb, rytmer og frugtbarhed, der betyder at kompostering og markarbejde udføres i overensstemmelse med månens bevægelser!!!!!


Det ligger næsten implicit i ovenstående at druerne, der kommer fra 30 år gamle vinstokke, er høstet manuelt og Cornelio Dinastia har været utroligt omhyggelige med at få det optimale ud af druerne under vinificeringen. Vinen har ligget 14 måneder på franske egetræsfade, før den tappes på flaske, hvor den ligger yderligere 10 måneder og udvikler sig. Der er 14,9% alkohol i vinen.


Sjældent har jeg oplevet et så enigt smagepanel: Den vin SKAL bare hjem! Smuk dyb kirsebærfarve. Masser af mørke bær i duften og toner af sort peber og kaffe. Der er også toner af sød lakrids og lakridskonfekt som går igen i eftersmagen. Der er god dybde i både duft og smag og vinen er i 100% balance. Vinen er intet mindre end fremragende, den har potentiale til at blive gemt i fem år, men den er bestemt ikke ubehagelig nu – prøv den til Den Sorte Gryde med kartoffelmos eller til lam – kan anbefales til en af Påskedagene!

​Relaterede varer

Cornelio Dinastia Crianza

179 kr.

Druesorter - Tempranillo

Årgang - ​2017

Land - ​​Spanien

Type - ​Rødvin

Prducent - ​Bodegas Cornelio Dinastia

Solmayor Chardonnay

75 kr.

Druesorter - ​​Chardonnay

Årgang - 2018

Land - ​​Spanien

Type - ​Hvid vin

Producent - ​Bodega Soledad

Solmayor Joven Roble

75 kr.

Druesorter - Tempranillo

Årgang - 2017

Land - ​Spanien

Type - Rødvin

Tagua Tagua, Family Reserve Cabernet Sauvignon, Chile

175 kr.

Druesorter - ​Cabernet Sauvignon

Årgang - 2018

Land - Chile

Type - Rødvin

Prducent - ​Tagua Tagua

Har du spørgsmål eller ​ønsker du at høre nærmere?

Adresse

Liber Vin

Viborgvej 379A, Sønderbæk

8920 Randers NV

Information

Telefon: 20 66 69 06

E-mail: info@liber-vin.dk

​CVR: 27756115

Links

Persondata